Farvevitamin

Farver har en langt mere indgribende betydning, end vi normalt opfatter.

Det er ikke bare et spørgsmål om, at vi bliver påvirket af farver, vi ser omkring os. Eller at vi påvirker andre med de farver, vi selv bærer.

Det er også et spørgsmål om, at vi påvirkes indefra til at forholde os på en bestemt måde til farverne. Nogle farver føles rigtige en dag, men helt ved siden af den næste.

For eksempel har de fleste nok prøvet at have lyst til at have en bestemt farve skjorte eller bluse på, selv om de måske havde besluttet sig for noget andet aftenen før.

De kan nu vælge en af følgende to ting:
1. De kan vælge at ændre mening og skifte til det nye farvevalg, og i så fald oplever de generelt, at det var det absolut bedste valg i forhold til deres humør og energi den dag. De passer bare til det, der sker.
2. De kan vælge at fastholde det første valg, og så vil de omvendt ofte opleve et underligt ubehag og have flere situationer i løbet af dagen, hvor den fastholdte farve føles forkert på en eller anden måde. De kan måske ikke sige præcis, hvordan det føles forkert - det gør det bare.

Hvordan kan det nu gå til, at det spontane farvevalg kan have nogen som helst relevans til det, der sker i løbet af dagen? Hvordan kan man vide, at netop denne eller hin farve er rigtig til dagens udfordringer? Er der tale om synskhed - en sjette sans?

Det er faktisk slet ikke så underligt. Vores trang til at bære farver, der understøtter vores indre stemning, gør jo, at vi gennem vores tøjvalg signalerer, hvilke forventninger omgivelserne kan tillade sig at have til os idag.

Du har måske svært ved at bære brun, hvis du er fuld af peps, og vil snarere bære rød, der fortæller alle og enhver, at i dag kan de regne med at få valuta for pengene. Omvendt har du måske svært ved at bære rødt, hvis du er træt og udslidt, og når du så klæder dig i brunt, har du allerede varskoet omgivelserne om, at i dag vil du arbejde traditionelt og i et sindigt tempo.

Men hvorfor ikke gøre det omvendt? Hvorfor ikke tilsætte et skud af den farve og energi, man mangler: Lidt rødt i det brune, hvis du gerne vil åbne op for lidt mere uden at love for meget. Eller lidt brunt i det røde, hvis du gerne vil klø på, men også gerne vil have muligheden for at tage tingene i et lidt roligere tempo.

Det er jo ikke hver dag, at vi oplever denne uimodståelige trang til at klæde os i noget andet end det, vi havde tænkt i går, så hvorfor er denne trang stærkere nogle gange og andre ikke?

Min personlige teori er, at når vi står på vippen og vakler mellem to -  måske føler vi, at vi egentlig burde det sædvanlige og trygge, men har faktisk behov for det alternative valg (eller omvendt) - så er det fordi vores organisme griber ind og fortæller os, hvad der ville være godt for helheden at vælge.

Lidt ligesom når man har gevaldig trang til en ostemad eller oliven. Kroppen eller måske snarere organismen (der jo omfatter krop og psyke i en helhed) mangler noget, har behov for noget bestemt for at fungere optimalt.

Jeg tror, det samme gør sig gældende med farver. Hvis vi er udsultet på et eller andet energimæssigt område, så vil vi automatisk få trang til den farve, der har netop den energi. Jeg plejer at sige, at vores farvetrang svarer til vores vitaminbehov. Nogle dage kan man være i eklatant underskud af en farve, og så vælder trangen til netop den stemning og energi, der ligger i denne farve, op i os, og udfordrer den farve, vi ellers havde tænkt at tage på.

Der er ikke skrevet lange afhandlinger om dette fænomen. Endnu. Men jeg tør godt hævde, at der næppe findes nogen, der ikke kender til det på sin egen krop. Og syv millarder mennesker kan ikke gå helt galt i byen.

Så hvad kan jeg sige andet end: Følg dit indre farvekompas. Chancen for, at det er lige præcis det, du har brug for er ret sandsynlig.